Med en studentereksamen fra SG ligger alle veje åbne. Du kan blive ingeniør, læge, jurist, økonom, tolk, fysioterapeut og meget meget mere.
I hver studieretning er der 2-3 studieretningsfag, som giver studieretningen et særligt fokus. For alle studieretninger er 70% af timerne er dog ens.
Du har en lang række obligatoriske fag i din studentereksamen, og det helt særlige sammenlignet med andre ungdomsuddannelser er, at du vil stifte et bredt bekendtskab med alt lige fra naturvidenskab over sprog til samfundsfag og praktisk-musiske fag.
De obligatoriske fag på stx er: Matematik, fysik, biologi, engelsk, dansk, historie, idræt, oltidskundskab og religion.
Derudover indeholder din studentereksamen et naturvidenskabeligt fag mere, kemi eller naturgeografi, ligesom den indeholder de valg, du træffer om kunstneriske fag og 2. fremmedsprog.
Fagene findes på 3 niveauer: A-niveau (det højeste), B-niveau og C-niveau.
Når du skal vælge studieretning, er det vigtigt, at du finder præcis den retning, der passer dig. I løbet af de første tre måneders grundforløb, vil vi også vejlede dig grundigt.
På følgende link kan du læse om de studieretninger, som der udbydes til næste skoleår samt studieretningerne fra de foregående år: