SG OG TEAM DANMARK

Slagelse Gymnasium er blevet udpeget som Team Danmark uddannelsespartner for de næste to skoleår 2019-2021.

”Det er vi både stolte over og meget glade for”, siger rektor Lotte Büchert, ”det betyder, at de elever, vi har, som dyrker idræt på eliteplan, nu får adgang til Team Danmarks E-learnings materialer inden for sportspsykolgi, sportsernæring og skadebehandling. Desuden vil Slagelse Gymnasium nu have et tæt samarbejde med Team Danmark i forbindelse med sparring og viden om eliteidrætselever”.

Rektor Lotte Büchert udtaler desuden: ”Det er første gang i gymnasiets historie, og vi får hvert år flere og flere elever, som ønsker at kombinere deres elitesport og deres uddannelse. Vi har i adskillige år støttet elever, som gerne vil dyrke deres sport samtidig med, at de går på gymnasiet, og nu er vi blevet så privilegerede, at vi får hjælp til dette af Team Danmark.
At blive Team Danmark godkendt uddannelsespartner betyder, at vi har fået en blåstempling, som er med til at sikre, at vores elever får optimale muligheder for at tage en studentereksamen fra stx eller hf, og samtidig fortsætte med at dyrke deres sport på eliteniveau. Det betyder konkret, at de har morgentræning to gange om ugen, og at de kan tage til mesterskaber og her støttes atleterne af gymnasiets nyudpegede eliteidrætskoordinator, Esben Grunnet Hansen som sørger for, at atleterne får tilbudt erstatningsundervisning”.

teamdk logo main WEB Black

Cookie & Privatlivsdata information

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold.
Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.