Når de unge fester

Fester er en del af gymnasielivet, og vi kan hjælpe hinanden med at passe på vores unge mennesker.

I løbet af året er der naturligvis en række fester på gymnasiet, som de unge mennesker sætter stor pris på.

Alt andet lige arrangerer vi i løbet af skoleåret tre såkaldte caféfester fra kl. 19 – 23 og fire større gymnasiefester (ADK-fester) fra kl. 19.30 – 00.30. Datoer for festerne offentliggøres på skolens hjemmeside.

Skolens fester er kun for skolens elever, og der er altid både lærere, en fra ledelsen og professionelle vagter tilstede.  Eleverne må ikke selv medbringe drikkevarer til skolens arrangementer, men kan købe i skolens bar. Hvis vagterne vurderer, at en elev for fuld ved festens start, bliver vedkommende ikke lukket ind. Ligeledes bliver eleverne sendt hjem, hvis de i løbet af festen bliver for fulde.

Når de unge holder "opvarmningsfester"

Mange unge på gymnasiet har for vane at holde en såkaldt "opvarmningsfest" inden den rigtige fest. Det betyder, at en gruppe eller måske hele klassen mødes inden festen. Opvarmningsfesten har naturligvis til formål, at de unge hygger og kan følges ad til festen på skolen. Nogle gange går der dog temmelig meget druk i disse opvarmningsfester. Det betyder, at nogle af de unge får alt for meget at drikke, og alligevel ikke kan deltage i skolens fest. 

Hvad kan du gøre for at hjælpe de unge?

  • Sørg for, at der er nogen hjemme, der hvor opvarmningsfesten foregår
  • Vær med til at sikre, at dit barn har fået noget at spise
  • Tal med dit barn om, hvad der skaber en hyggelig og god fest og hjælp eventuelt med at gøre "opvarminingsfesten" mindre alkoholfokuseret.

Det vil være en stor hjælp for os, at vi har mulighed for at kunne kontakte jer, når der er fest på skolen. Det gør vi, hvis den unge skulle have fået for meget at drikke, og vi derfor vil bede jer hente jeres barn.