• slide1-1466x979

Kontakt med skolen

Kontaktbogen og forældreintra er afskaffet i gymnasiet. Men du kan stadig holde dig orienteret som forælder til en elev på Slagelse Gymnasium.

I gymnasiet er kontakten til elevernes forældre langt mindre end i folkeskolen. For på gymnasiet handler det om at blive mere moden og klare hverdagens udfordringer på egen hånd. 

Derfor er det som udgangspunkt din søn eller datter, der skal orientere dig om, hvad der sker i skolelivet.

Men selvfølgelig kontakter vi forældrene i mere alvorlige tilfælde, så længe eleven er under 18 år.

Hvad forventer vi af eleverne?

  • At eleverne møder til undervisningen med tilstrækkelige faglige forudsætninger i de centrale fag 
  • At eleverne har lyst til at blive klogere på fagene og på verden. 

Vi forventer også nysgerrighed, engagement, lyst til at læse bøger, ansvarlighed i forhold til undervisningen, kritisk sans og lyst til at spille en aktiv rolle.